Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Opstart

I Kongerslev Børnehave har vi fokus på ”de gode overgange”, barnet er en del af i sit tidlige liv. Overgange er fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til DUS/skole.

Kongerslev Børnehave har et samarbejde dels med barnets dagplejer, der kommer på besøg i institutionen sammen med barnet og dels med den dagplejepædagog der er tilknyttet den enkelte dagplejer. Dagplejepædagogen kan efter behov deltage i overleverings- samtaler sammen med dagplejer, forældre og institutionens personale. Samtalernes formål er, at institutionens personale får et større kendskab til barnet inden det begynder i institutionen.

I Kongerslev Børnehave lægger vi vægt på, at barnet er kendt og tryg ved de forhold, der er i den hverdag, barnet bliver en del af. Det er vigtigt, at barnet sammen med sine forældre kommer på besøg i institutionen inden opstart. Vi sender et velkomstbrev til kommende børn/forældre med praktiske oplysninger, blandt andet hvilken gruppe barnet skal høre til.

 I forbindelse med overgang til minidus tager vi jævnligt på besøg nede på skolen. Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvor vi også har forskellige emne uger sammen. Inden vi slipper dem ti minidus tilbyder vi jer forældre et overgangsmøde hvor skolen også deltager for at vi sammen kan sikre den gode overgang.